Afholdte møder 2017

Opbyg dine egne formularer

jug cph 21 september 2017JUG CPH var i aften samlede omkring opbygning af formularer. Der findes en del forskellige formbuilders og på en aften i JUG CPH kan vi naturligvis ikke omfavne dem alle – så vi havde valgt at arbejde med Chronoform og JSN UniForm. Det er to meget tilgængelige formbuilders – hvor det er super nemt, at komme til et godt resultat indenfor overskuelig tid. Chronoform er for nyligt blevet opdateret til en version, der iflg. Bibbi er meget nemmere at arbejde med end tidligere versioner. Bibbi tog os igennem en simpel kontaktformular-opbygning – og det ER virkelig nemt. Felter oprettes med 'drag-and-drop' og det er super nemt at finde ud af hvilke indstillinger der er behov for. Med disse stærke formbuilders på markedet er det faktisk blevet helt problemfrit at opbygge sine egen formularer – der helt enkelt ender med en email i din indboks – hvor du kan opsamle alle de informationer du vil have omkring den bruger der klikker på 'send' knappen.


Er det så virkelige mennesker der klikker på knappen? NEJ det er det ikke altid ... og det har både Chronoform og JSN UniForm en løsning på. De har nemlig begge mulighed for sikkerhed i forbindelse med afsendelse af formularen. Jens tog nemlig vores fantastiske deltagere med videre i den anden formbuilder nemlig JSN UniForm. Også en nem og enkel builder der har mange af de samme funktioner som Chronoform. Du kan fx vælge reCaptcha eller andre sikkerheds indstillinger – og fælles for dem alle er, at det er godt at sikre sig imod snyd og robotter.


Så i virkeligheden er valget af formular builder et spørgsmål om, hvor detaljeret det skal være. Hvis du vil have noget der er rigtig avanceret skal du finde det der kan alt hvad du har brug for – og hvis du vil lave noget helt enkelt – er det noget helt enkelt du skal finde.

Er du til det HELT vildt avancerede skal du kigge efter RSForm Pro – så får du den formbuilder der kan alt. Det fortalte René om til sidst på mødet og her er der tale om ren sandhed. RSForm Pro kan helt sikkert det du har brug for – og mere til.

Men tjek nu det hele ud selv! For viden om det at opbygge formularer eller blive bedre til Joomla! kommer ikke af sig selv ... det kommer af viljen til at vide :)

Du er til enhver tid velkommen til at være med i vores JUG CPH møder – og vi garantere at du får kaffe og bliver bedre til at arbejde med Joomla!

Vi ses næste gang i JUG CPH hvor vi taler om billede gallerier

Disclaimer og cookies

“JUG-CPH is not affiliated with or endorsed by the Joomla!® Project or Open Source Matters. The Joomla!® name and logo is used under a limited license granted by Open Source Matters, the trademark holder in the United States and other countries.”

Cookiepolitik

© JUG CPH | Joomla! Registered Usergroup