Afholdte møder 2018

Nyhedsbreve med Mailchimp

event mailchimpDenne aften handlede mindst om Joomla! og mest om Mailchimp. Vi havde planlagt, at bruge en aften på at fortælle om hvordan man integrerer Mailchimp med sin hjemmeside. Hvorfor ikke bruge en indbygget komponent som kan bruges direkte i Joomla! så man ikke skal logge ind på endnu et eksternt site? Det er der et par gode grunde til. For det første skal dit webhotel sørge for at sende dine nyhedsmails ud – og det kræver en del aktivitet på mailserveren. Disse mailservere er som regel kun bygget til 'almindelig' mail udsendelse. Skal der sendes mange mails ud – har du brug for nogle servere og services der virkelig er bygget til det. Og det er Mailchimps servere!

En indbygget komponent som fx AcyMailing er altså afhængig af nogle krav fra dit webhotel. Det kan fx være at den kun må sende 40 mails indefor et bestemt tidsrum – og det virker kun hvis din computer forbliver logget ind på backenden – så det kan nemt komme til at tage tid. Mailchimp er indrettet på den måde, at når du er klar til at sende nyhedsbrevet ud – så trykker du 'send' og kan logge ud umiddelbart efter ... Mailchimp sørger for at sende alle mails ud alligevel.

Så hvis du har brug for at sende nyhedsmails ud er det helt klart Mailchimp du skal vælge. Jens gennemgik nogle forskellige områder som du skal være opmærksom på i forbindelse med arbejdet med nyhedsmails. Det tager lidt tid at sætte sig ind i Mailchimps univers – men prøv at oprette en konto hos Mailchimp og oplev hvor nemt det er at navigere i! Selve nyhedsbrevet sættes op i et drag'n drop-nemt-skal-det-være-univers hvor nærmest intet kan gå galt – udover det du selv vælger at skrive naturligvis ... Dine modtagere opretter du nemt ved enten at importere fra csv fil eller andet – eller ganske enkelt copy-paste fra Excel. Mailchimp guider dig – og hvis du har brug for mere hjælp er der masser af support både i deres supportafsnit eller på fx youtube.

Som med alle andre udvidelser og i øvrigt arbejde med Joomla! så gælder det om at prøve det hele af – det er den aller bedste måde at lære på.

Disclaimer og cookies

“JUG-CPH is not affiliated with or endorsed by the Joomla!® Project or Open Source Matters. The Joomla!® name and logo is used under a limited license granted by Open Source Matters, the trademark holder in the United States and other countries.”

Cookiepolitik

© JUG CPH | Joomla! Registered Usergroup