Afholdte møder 2018

Smart Slider 3 – plus det løse

jug cph 17 maj 2018På en dejlig varm sommerdag var vi nogle stykker, der valgte at sætte os indenfor og snakke om Joomla! og hvad der dertil hører af spændende områder. Nogle ville nok mene at det havde været på sin plads, at slænge sig i en liggestol eller gå tur i det dejlige vejr. MEN i aften skulle vi jo høre om Smart Slider 3! DET kan få enhver til at blive indenfor og slå ørene ud – dog gik den første time med det nye buzzword fra EU ... nemlig GDPR.

I JUG CPH har vi haft en lille succes med, at lade møderne være en smule løse i programmet. GDPR snakken var et godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre og udveksle erfaringer og blive klogere – selvom snakken og historierne går på kryds og tværs af bordet.

Så efter en times tid kunne Jens (der havde forberedt både præsentation og online gennemgang hjemmefra) gå igang med aftenens program – nemlig de 'farlige' sliders på hjemmesider. Der findes rigtig mange holdninger for og imod anvendelsen af sliders – men der findes nok kun en enkelt komponent der kan klare jobbet – hvis du gerne vil anvende én eller flere sliders! Og det er Smart Slider 3 fra NEXTEND!

Det starter med at en søgning efter slideren leder dig ind på en mega flot side – du downloader den gratis version uden alt for mange svinkeærinder – installerer og ... HOLD nu op der er mange fede funktioner! Dashboardet er godt skruet sammen og giver dig et godt overblik selvom der er rigtig mange indstillings muligheder. Der er virkelig tænkt over den måde det hele præsenteres på – derfor er en af de første tanker også ... hvorfor får jeg så mange muligheder for 0,- kr.?

Det finder du så ud af når / hvis du vælger at købe Smart Slider 3. For nu får du VIRKELIG mange fede muligheder.

Kort fortalt så er denne slider i en klasse for sig selv af to årsager. 1: Den gratis version kan du komme rigtig langt med – og du føler på intet tidspunkt at du SKAL købe en betalt version. 2: Køber du en Pro version så får du bare rigtig meget mere – og på en måde så du ikke føler at det er spild af penge. Du kan finde link til Smart Slider 3 på vores side 'Udvid Joomla!' lige her.

Tak for endnu en fantastisk aften i JUG og godt selskab!

Disclaimer og cookies

“JUG-CPH is not affiliated with or endorsed by the Joomla!® Project or Open Source Matters. The Joomla!® name and logo is used under a limited license granted by Open Source Matters, the trademark holder in the United States and other countries.”

Cookiepolitik

© JUG CPH | Joomla! Registered Usergroup